Magasinet BETON har bedt en række fremtrædende danske arkitektfirmaer om at udpege vigtige betonbyggerier gennem tiden. De valgte byggerier - mange kendte, nogle mindre kendte - givet et fint tværsnit gennem betonarkitekturen gennem de seneste små 100 år.
Ifølge arkitekt og arkitekturhistoriker Grethe Pontoppidan var de første danske betonbyggerier formentlig nogle, nu nedrevne, landarbejder-huse opført ved Borup Jernbanestation i 1867 i uarmeret beton. Brugen af armeret beton ses første gang i større målestok ved anlæggelsen af Københavns Frihavn i 1891-94, og til nogle af de indre konstruktioner i Statens Museum for Kunst fra 1891.
Den nye Christiansborg Slot fra 1920’erne rummer et skjult betonskelet, men den synlige beton bliver først en del af arkitekternes vokabularium i løbet af 1930’erne under påvirkning af internationale strømninger, især Bauhaus og modernismen. Sidenhen er betonen blevet det klart mest anvendte byggemateriale i både anlægskonstruktioner og alle former for husbyggeri. Den synlige beton har sin storhedstid under brutalismen i 1960’erne og 70’erne, men får skylden for de socialt fejlslagne boligbyggerier i stor skala. ”Betonbyggeri” bliver lig med betonslum, og fra 1980’erne begynder man at pakke betonkonstruktionerne ind i andre materialer. Gennem de senere år efter 2000 har den synlige beton dog fået en renæssance. I moderne byggerier bruges betonen, når den står synligt, uhyre bevidst og ofte med meget forfinet virkning.
En tidlig pioner i brugen af armeret beton i Danmark er arkitekten Frits Schlegel. Et af hans hovedværker er Mariebjerg Kapel og Krematorium i Gentofte fra 1936, der blev udbygget med et mindre kapel i 1959. Kapellet er konstrueret som en rammekonstruktion i armeret beton med tilbageliggende facader. Hovedfacaden mod syd består af betonhulsten med glas i korsformede mønstre. Kirkerummet er afklaret og næsten minimalistisk i sin udformning. Andre vigtige Schlegel-værker er Girafhuset i København Zoo fra 1939 og Bikubens hovedkvarter ved Nørrevold fra 1956.
Høje Gladsaxe er sidenhen blevet lagt for had som eksempel på præfabrikeret betonslum, men i datiden repræsenterede byggeriet den ypperste teknologi og en løsning på, hvordan man kunne flytte byboere ud af slumkvarterer til nye bykvarterer i grønne områder. Høje Gladsaxe består af fem 16 etagers blokke, to ni-etagers blokke og nogle lavere længehuse. De 1.943 boliger gav plads til ca. 7.000 beboere. Byggeriet blev opført på kun tre år og er landets første store industrielle montagebyggeri baseret på betonelementer. Høje Gladsaxe er opført med bærende tværvægge og langsgående vægge mellem elevatorkernerne. De lette facadeelementer i træ blev leveret færdige fra fabrik inklusive vinduer, maling og isolering. Også installationer og inventar blev leveret færdige klar til indbygning. I 1991-93 stod tegnestuen A5 for en modernisering, blandt andet nødvendiggjort af alvorlige problemer med nedbrydning af betonen.
Vikingesskibsmuseet i Roskilde er et voldsomt stykke betonarkitektur, der står med kraftigt dimensionerede og meget synlige, rå betonkonstruktioner både ude og inde. Hallen udstiller vikingeskibsfund fra Skuldelev. Museet er dristigt placeret helt ude i vandet lige øst for Roskilde Havn, hvilket med tiden har givet store problemer med tæring af betonkonstruktionerne. Det diskuteres stadig om museet kan reddes eller skal rives ned. Oprindeligt var det tanken, at der skulle tilføjes flere bygninger til byggeriet, men de planer er aldrig blevet realiseret.
Det store kompleks, Panum Instituttet, der ligger lige overfor Rigshospitalet, huser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet og blev opført over en længere årrække. Mest synligt er det meget lange forløb ud mod Tagensvej, der i høj grad delte vandene, da det blev opført. Facaden består dels af flugtvejsaltaner og konstruktioner, der står som synlige betonelementer i rå beton, dels af en kappe i røde tegl, der kun er afbrudt af enkelte vertikale spalter. Byggeriet betragtes typisk som et eksempel på brutalistisk arkitektur, men ikke alle er enige i det synspunkt.
– Jeg betragter det snarere som en form for sen strukturalisme med en høj kunstnerisk værdi. Det er fantastisk, at man tør gå op i så stor en skala, der griber byens skala og det faldende landskab ned mod søerne – det er både enormt rationelt og forfinet på én og samme tid, siger direktør for DAC Kent Martinussen.
I de 10 år byggeriet stod på, var byggepladsen i Herlev Skandinaviens største. Det enorme betonbyggeri består af tre hovedkomponenter: Det 120 meter høje sengetårn i 26 etager der i praksis består af seks individuelle tårne; behandlingsbygningen og auditorierne. Hver sektion har sit eget udtryk. Indtil opførelsen af boligbyggeriet Lighthouse i Aarhus var sengetårnet Danmarks højeste bygning, når man fraregner Storebæltsbroen.
Der er mange nye tanker i byggeriet. Blandt andet ligger sygestuerne i hvert tårn placeret langs facaderne i periferien, mens de centrale funktioner og personalerum ligger i midten. Det betød, at personalet ikke skulle gå så langt mellem patienterne og de forskellige funktioner. Hospitalet er også gennemgribende udsmykket i stærke farver af kunstneren Poul Gernes. Herlev Hospital vandt Betonelementprisen 1982.
Øresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige, blev indviet i år 2000, to år efter Storebæltsbroen. Forbindelsen står nok lidt i skyggen af storebæltsforbindelsen, men der er ikke desto mindre tale om et på alle måder spektakulært projekt. Øresundsforbindelsen består af en 4.050 meter lang tunnel, der går mellem Amager og den kunstige ø Peberholm. Herfra forsætter forbindelsen via en 7.845 meter lang bro af stål og beton, hvor det øverste dæk af stål bærer fire kørebaner, og det nederste dæk af beton bærer en dobbeltsporet jernbane.
Der er tale om en skråstagsbro, en konstruktion som bygger på et lignende princip som hængebroen. Forskellen er, at i stedet for at brodækket hænger i kabler til et større hovedkabel mellem pylonerne, er brodækket her direkte hængt med kabler imellem pylonen og brodækket. Broens to pyloner, der hver består af to in-situ støbte betontårne er er 203,5 meter høje. Det frie spænd mellem pylonerne er 490 meter langt.
Et af de mest markante betonbyggerier i nyere tid i Danmark er den irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadids tilbygning til museet Ordrupgaard. Hvor museets oprindelige hovedbygning er en klassicistisk herskabsvilla, er tilbygningen en amorf og geometrisk meget kompleks in-situ støbt affære, der tilsyneladende nærmest er vokset op af jorden ved egen kraft. Tag og facader går ud i ét og står i den rå, støbte beton. Betonen giver bygningen en betydelig tyngde, men store glaspartier giver samtidig åbenhed mellem udstillingsrummene, cafeteriet og den omgivende park. De krumme og dobbeltkrumme betonflader har været meget krævende at projektere og støbe, og blandt andet derfor vandt projektet In-Situ Prisen 2006.
Den nye hovedindgang til Ordrupgaard blev lagt i tilbygningen, således at den dekonstruktivistiske tilbygning kommer til at formidle overgangen til den gamle del af museet. Ordrupgaard har i 2021 fået endnu en spændende i form af den norske tegnestue Snøhettas tilbygning, der er delvist nedgravet, og derfor ikke konkurrerer med de eksisterende bygninger om opmærksomheden.
Fælledhaven er det ene af to store boligbyggerier, der deler et fælles tag. Boligslangen, som helheden kaldes, bugter sig gennem landskabet i Ørestad Nord og krydser flere steder den landskabelige kanal, der løber gennem området.
I Fælledhaven, der har udsigt til Amager Fælled, kombineres det individuelle og det fælles i de almene boliger. Adgangen til de enkelte lejligheder sker via store loggiarum på etagerne, der samtidig fungerer som uderum og fælles opholdsarealer. Loggiaerne fremstår med de bærende konstruktioner synlige i rå betonelementer, og betonen er også meget fremtrædende i det enorme tagforløb.
Geocenteret har grundform som en vinge og indføjer sig fint i landskabet på toppen af klinten i en lysning i den omgivende bøgeskov. Den organiske form er delvist nedgravet således, at de to nederste udstillingsetager ligger under jorden. De hvide betonfacader er glatstøbte i en hvid beton, der refererer til Møns Klints enorme hvide kalkflader. Den eksisterende bakke udnyttes også til at skabe et stort trappeforløb, der dels formidler overgangen fra cafeteriets udearealer til terrænet nedenfor, og dels kan benyttes til ophold.
En anderledes måde at bruge beton i facader på ses i C.F. Møllers byggeri for Syddansk Universitet, der samler det tekniske fakultets fire institutter i et glasdækket atrium. Facaderne har fået tilføjet et ekstra lag i form af en kniplingstynd skal af elementer i højstyrkebeton med et nærmest fraktalt hulmønster.
Beklædningen giver bygningen et let, organisk udtryk, der opleves både udefra og indefra, og som samtidig fungerer som solafskærmning. Løsningen viser også, hvordan man kan anvende betonen som et mere ædelt materiale, der bruges i mindre mængder.
Det 21.000 kvadratmeter store centrale uderum på Københavns Universitet Søndre Campus på Amager krydses hver dag af et utal af studerende og andre, og skal samtidig fungere som rekreativt område og cykelparkering. Rummet er næsten omsluttet af bygninger men åbent mod fælleden mod syd. COBE løste opgaven om den nye plads ved at etablere et grønt og bakket terræn mod fælleden for at bryde vinden og skabte desuden et mere bymæssigt rum mellem bygningerne. Pladsen rummer tre store, bløde bakker med cirkulære åbninger i hver side, hvor man kan parkere cykler og samtidig opholde sig ovenpå. Bakkerne er støbt på stedet og fremstår indvendigt i en lys, pigmenteret beton. Det cirkulære motiv går igen i udendørs cykelparkeringspladser, der ligger i hver sin beton ”skål”, hvis periferi i flere tilfælde også fungerer som bænk. Karen Blixens Plads vandt In-Situ Prisen 2021. Projektet har også vundet blandt andet Dezeen Award for bedste landskab 2020 og Building Awards Klimapris 2020.
CODAN Companies’ nye hovedkvarter består af et lager og to kontorfløje bundet sammen af en kantine. Firmaet producerer produkter til hospitaler og medicinalindustrien. Projektet vandt
Betonelement Prisen 2021.
– Her oplever man virkelig, hvad betonelementer kan, når man interesserer sig for betonen. Det er et højdepunkt i dansk betonelementbyggeri, der udviser en usædvanlig grad af følsomhed for arkitektonisk syntaks og sprog. Alene den måde hvorpå elementerne kommer rundt om hjørnerne på er bemærkelsesværdig. Det her bliver et projekt, som man rejser til for at se, hvordan det kan gøres, siger direktør for Dansk Arkitektur Center Kent Martinussen, der var en del af dommerkomiteen.
Palægaragerne i indre København er Danmarks første parkeringshus. Garagen ligger i en baggård i den fasionable Dr. Tværgade tæt på Kongens Nytorv. Byggeriet er opført i armeret beton i 1932 og blev udvidet med to ekstra etager i 1934.
Ideen med et parkeringshus er amerikansk, og huset er opført i funkisstil inspireret af den modernistiske bevægelse. Bygningen er i fem forskudte etager i længderetningen for at udnytte pladsen bedst muligt. Kørerampen er markeret med en afrundet sydgavl med lange horisontale vinduesbånd, der følger facadens cirkelslag. Den overdækkede benzinsation ved indkørslen er en del af de oprindelige anlæg. Garagerne er totalrenoveret i 2015, hvor man også har ført udseendet tilbage til det oprindelige med retablering af de gamle in-situ støbte overflader og småsprossede vinduer.
Tænkeren og lampedesigneren Poul Henningsen opførte et parcelhus til sig selv i 1937 på Brogårdsvej i Gentofte i samarbejde med arkitekten Viggo Møller-Jensen. Huset er opført i betonblokke, der står synligt med vinduer og døre i jern malet med rød blymønje. Taget er beklædt med tagpap. Huset er bygget på en stejl bakke og er derfor i mange niveauer. Den åbne planløsning med skydedøre giver gennemkig og forbindelse mellem planerne.
– PH mente huset som en bevidst provokation, og det er blevet kaldt Genfoftes grimmeste hus – det er punk fra før punken blev opfundet. Det er et råt hus forud for sin tid, men også delikat på en klassisk modernistisk måde. Det er et smukt hus at være inde i med et fantastisk lysindfald. Der er også tænkt helt nye ideer om blandt andet adskillelse af de voksnes og børnenes afdelinger, forklarer direktør i DAC Kent Martinussen.
