ARKITEKTSTUDERENDE VISER VEJEN FOR FREMTIDENS MERE BÆREDYGTIGE BETONBYGGERI

Betonarkitektur-idéen er en konkurrence for arkitektstuderende, hvor hovedmålet er at sætte fokus på, hvorledes beton som både hæderkronet og ofte også udskældt materiale kan indgå i fremtidens byggeri på en nyskabende måde. Med nyskabende er der i høj grad lagt op til, at de studerende skal tænke bæredygtigt, men målet er også at tænke i æstetiske baner og at arbejde med, hvorledes beton kan spille sammen med nye typer af materialer.

Konkurrencen er tidligere blevet afviklet i 2019 samt i 2020, og næste prisoverrækkelse finder sted ved Betonens Prisfest den 1. juni 2023 i Industriens Hus, hvor også Insitu Prisen, Betonelement Prisen og Betoninnovations Prisen overrækkes. Fremover er det tanken, at arkitektkonkurrencen skal afvikles hvert andet år, og hvis man skal tro formanden for dommerkomiteen, Natalie Mossin, der er Institutleder ved Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Teknologi, er det en konkurrence med et stort potentiale.

Skal møde de kendte materialer

”Vi ser konkurrencen, der er initieret af Dansk Beton, som en form for ”samtale” mellem branchen og en ny generation af arkitekter om materialets muligheder. På arkitektuddannelsen arbejder vi allerede meget med bæredygtighed, så derfor synes vi, det er naturligt at dykke ned i, hvad de unge vil samt få deres syn på byggeriets materialer, såvel nuværende som fremtidige”, siger Natalie Mossin, der samtidig understreger vigtigheden af en hybrid tankegang.

Med det mener hun, at det ikke handler om enten eller – altså om man er for eller imod beton – men om at anvende materialet dér, hvor det giver mening og i samspil med andre materialer. De studerende skal med andre ord møde de materialer, vi allerede kender, med henblik på at få en forståelse for, hvad de kan, samtidig med at de forhåbentlig kan være med til at inspirere til nye anvendelsesformer.

Til gavn for hele byggebranchen

”Det optimale scenarie er, at såvel de arkitektstuderende, der skal være med til at tegne fremtidens byggeri, som den etablerede byggebranche kan få gavn af denne konkurrence. Jeg ser eksempelvis store muligheder i, at man begynder at tænke mere i kvalitet end i kvantitet forstået på den måde, at beton jo er et materiale, der har unikke styrker, men ofte bruges helt bredt samtidig med, at branchen allerede gennem nogen tid har arbejdet med behovet for bæredygtighed”, siger Natalie Mossin videre.

Med de ord tænker hun blandt andet på materialeoptimering. Der er eksempelvis ingen grund til at støbe en mur i en tykkelse på en meter, hvis det halve er fuldt tilstrækkeligt. Samtidig arbejder branchen intenst på at skabe nye typer af cement og beton, der er mere bæredygtige med mindre CO₂-aftryk til følge, så lige præcis i det sweetspot passer Betonarkitektur-idéen perfekt ind. Det fremgår da også helt klart af konkurrencebetingelserne.

Byggeri designet til evigheden

Kommende arkitekter tegner fremtidens byer samt bygninger og er endvidere med til at tegne fremtidens materialeforbrug, herunder en mere bæredygtig anvendelse af beton. Ligeledes skal de have fokus på kun at anvende de mængder af materialer, som er nødvendige for at opfylde konstruktionens tekniske og æstetiske funktionskrav. De får dermed stor indflydelse på, hvordan byggeriet kan bidrage til at leve op til nationale og globale målsætninger om reduktion af CO₂-udledningen.

Der påhviler altså en stor opgave for arkitekterne i at tegne fremtidens byggerier med lavt CO₂-aftryk i et livscyklusperspektiv, som samtidig har så stor arkitektonisk værdi, at det så at sige er designet til evigheden og kan blive en del af vores kulturarv. Den 1. juni afsløres det, hvilket af de tre nominerede projekter, der lever op til den ambition og bliver belønnet med en kontant pengepræmie på 15.000 kr.

Stormflod

Projektet er udarbejdet af Anna Sørensen og Felix Lollike Knowlton, Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Teknologi. Anna Sørensen siger: ”Målet har været at vise, hvordan beton kan være med til at imødegå virkningerne ved havstigninger samt dokumentere, at beton er det helt rigtige materiale til det formål. I vores øjne har beton helt klart en fremtid som materiale – også når det gælder æstetiske hensyn”.

Dommernes begrundelse:

”Stormflod nomineres for projektets engagerede bearbejdning af et anlæg til sikring mod klimaforandring. Kystsikring som følge af klimaforandringerne er en væsentlig udfordring for vores byer og landskaber, og projektet undersøger hvordan betonens særlige styrke kan anvendes som en del af en ny infrastruktur”.

Det Introverte Hus

Projektet er udarbejdet af Emma Stern Nielsen, Det Kongelige Akademi - Arkitektur og Oliver Dino, Det Kongelige Akademi, Bosætning, Økonomi og Tektonik. Emma Stern Nielsen siger: ”Vi har taget udgangspunkt i en gammel betonbygning fra 70’erne i Nykøbing Falster, som på trods af en fortid som frølager fremstår med mange fine, arkitektoniske detaljer. Vi synes faktisk, den er smuk og særdeles velegnet til at blive konverteret til boliger”.

Dommernes begrundelse:

”Det Introverte Hus nomineres for projektets poetiske og gennemarbejdede udvikling af en eksisterende bygnings kvaliteter. Tid er afgørende; for materialer, for arkitektur. Med stille præcision behandler projektet Det Introverte Hus en udtjent horisontal kornlade med simple arkitektoniske greb, der næsten uset ændrer positioner mellem bygningens nutid og fortid”.

Byens Museum 

Projektet er udarbejdet af Tobias H. Rasmussen og Asger Berthelsen, Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Kultur. Tobias Rasmussen siger: ”Vi har på baggrund af et samlet bachelorprojekt for vores hold valgt at arbejde med et projekt i den rumænske by Cluj-Napoca. Vi ønsker at knytte bånd mellem det gamle og det nye i en by, hvor man både møder traditionel østeuropæisk byggekultur og den vestlige kulturs fremmarch”.

Dommernes begrundelse:

”Byens Museum nomineres for med kærlig hånd at sætte efterkrigstidens betonelementer på museum. Hvad er kriteriet for at komme på museum? Projektet Byens Museum undersøger potentialet ved at høste ressourcer fra de mange udtjente og forhadte etageblokke fra efterkrigstidens Østeuropa”.