23.01.23 Nyheder

NEDRIVNING AF BETON ER IKKE LÆNGERE I TAKT MED TIDEN

Op gennem især 60’erne og 70’erne skød rigtig mange betonbyggerier op af den danske muld. Kritiske øjne har siden dømt en del af dem til nedrivning, men river man bygninger ned, river man også arkitekturhistorie ned. I dag er holdningen imidlertid vendt, og renovering er blevet såvel politisk som bæredygtighedsmæssigt korrekt.

I Viborg er det lykkedes at forvandle en gammel Vestas industribygning til et nyskabende gadeidrætshus for børn og unge. Denne opgave er løst af Effekt Arkitekter med støtte fra Realdania.

Foto: Lars Horn

”Elsk 60’er betonen - vi skal beholde den længe endnu”. Den overskrift kunne man i sommeren 2022 læse i Jyllands Posten, og afsender var direktør i Arkitektforeningen Lars Autrup, der gjorde op med det faktum, at boligblokke rives ned landet over som et svar på de sociale udfordringer, visse boligområder har oplevet. Men tiden er løbet fra bulldozeren. Vi bør give boligerne en ny chance og i stedet renovere os ud af problemerne, skrev han blandt andet.

”Det mener jeg stadig, men heldigvis oplever jeg, at vi siden mit læserindlæg er på vej til  et holdningsskift. Det er jo ikke betonens skyld, at et boligkvarter bliver socialt udfordret, og med omhyggelig renovering er det bestemt muligt at ændre karakteren på et boligområde samtidig med, at vi bevarer så meget som muligt af det ikoniske betonbyggeri. Hvis vi bare river ned, river vi også en masse arkitektur- og kulturhistorie ned”, forklarer Lars Autrup.

Den politiske dagsorden

Nu vokser træerne selvfølgelig ikke ind i himmelen, og det er da heller ikke udelukkende fordi, der pludselig er opstået en ny begejstring for betonens kvaliteter, at en del nedrivningsplaner i dag er sat på hold. Årsagen skal også findes i det politiske budskab om, at det både er bedre, billigere og ikke mindst mere bæredygtigt at renovere i stedet for at rive ned. Med arkitektonisk omtanke er det samtidig muligt at renovere samt ikke mindst revitalisere et  eksisterende betonbyggeri på smukkeste vis.

Gennem årtier stod DSB’s godsterminal på Kalvebod Brygge som et betonmæssigt signaturikon. Efter at den har været gennem hænderne på Vilhelm Lauritzen Arkitekter er betonen blevet revitaliseret og har fået helt nyt liv.

Foto: Rasmus Hjortshøj, Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Det er der mange eksempler på. Et af de mere imposante er renoveringen af den gamle DSB-godsterminal på Kalvebod Brygge, der i årtier har mødt bilisterne på vej ind og ud ad byen som det, man vel godt kan kalde for et betonmæssigt signaturikon. Kønt eller ikke kønt, det har der givet været delte meninger om. Visuelt har byggeriet imidlertid ikke været til at ignorere, men i dag tager det sig ganske anderledes ud og lever op til nutidens arkitektoniske strømninger.

Gjort klar til fremtiden

”Uanset, hvad man har ment om den, er det en bygning, mange arkitekter har elsket, og jeg synes, det er lykkedes meget fint for Vilhelm Lauritzen arkitekter at føre den ind i nutiden, både når det gælder det arkitektoniske udtryk og klima- samt varmeoptimering”, siger Lars Autrup. Han er med andre ord en stærk fortaler for renovering frem for nedrivning og nævner StreetMekka Viborg som endnu et eksempel på revitalisering af en aldrende betonkonstruktion.

Her er der tale om en udtjent Vestas industribygning, der er blevet ombygget til et nyskabende gadeidrætshus, som især henvender sig til børn og unge. Det er blot endnu et eksempel på, hvorledes aldrende beton kan få nyt liv. Om den gamle industrihal ligefrem er et arkitektonisk mesterværk, kan diskuteres, men ikke desto mindre er projektet blot endnu et eksempel på, hvor langt man kan nå, når det gælder nyt liv til den eksisterende bygningsmasse.

Da Realdania By & Byg i 2018 købte administrationsbygningen Glasalstrup, var bygningen stærkt ombygget, og betonen var præget af naturlig nedbrydning samt af skader på både overflader og armering. Med restaureringen, løbende vedligehold samt bæredygtig drift og anvendelse sikres ejendommen en fremtidig bevaring.

Foto: Realdania

Dansk betonhåndværk

StreetMekka Viborg har været en tur rundt forbi Effekt Arkitekter, og Realdania har bidraget med 7,7 mio. kr. til projektet. Netop Realdanias engagement i bygningsbevarelse fremhæver Lars Autrup som en markant faktor i arbejdet for at bevare arven fra det danske betonhåndværk. Endnu et eksempel på dette er Realdania By & Bygs restaurering af administrationsbygningen Glasalstrup, som i 1965 markerede et nybrud inden for dansk betonbyggeri og kontorindretning.

Den spektakulære betonbygning, som blev opført i et nyt erhvervsområde i Hasselager udenfor Aarhus, er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen, som med stort talent for at bruge nye byggematerialer og nye teknikker skabte en unik kombination af monumental minimalisme og innovativ betonteknik. Inde i den store glasboks skabte han sammen med bygherren, direktør Jørgen Alstrup, således et af Danmarks første søjleløse kontorlandskaber

Det kan altid svare sig at renovere. Beregninger fra Rambøll foretaget på foranledning af Partnerskabet Renovering på Dagsordenen, som Arkitektforeningen er en del af, viser, at der typisk bruges 50 pct. mere CO2 på at rive eksisterende bygninger ned og bygge nyt i tilsvarende størrelse end at renovere. Så der er store klimagevinster at hente, mener Lars Autrup, der er direktør i Arkitektforeningen.

Foto: Arkitektforeningen

Vi vil gerne bevare

”Det er en bygning, der virkelig viser, hvad beton kan, for sandheden er jo, at beton er et fantastisk materiale. Som jeg oplever det, er det altså lykkedes os at sende en bred appel til omverdenen om den bevaringsværdige arkitekturhistorie”, siger Lars Autrup videre. Tendensen har været der nogen tid i arkitektmiljøet, men han glæder sig over, at der også er kommet et økonomisk incitament til at bevare frem for at rive ned.

”Jeg oplever det i flere og flere af landets kommuner, hvor man i stadig højere grad vælger en renoveringsløsning, og i sidste ende er resultatet jo det samme, nemlig at vi bevarer arkitektur samtidig med, at der er fokus på miljøregnskabet. I hele branchen er vi enige om, at vi også gerne vil bidrage til den grønne omstilling i videst mulige omfang i stedet for blot at rive ned, knuse betonen og bruge den som vejfyld”, slutter Lars Autrup.

Her er en række eksempler på, hvorledes DSB’s gamle godsterminal på Kalvebod Brygge tager sig ud henholdsvis før og efter renovering. Et ikonisk betonbyggeri har gennem nænsom restaurering fået helt nyt liv og fremtræder med en ansigtsløftning, der bevarer betonen, men grundlæggende revitaliserer hele byggeriet.

Foto: Rasmus Hjortshøj, Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Her er en række eksempler på, hvorledes DSB’s gamle godsterminal på Kalvebod Brygge tager sig ud henholdsvis før og efter renovering. Et ikonisk betonbyggeri har gennem nænsom restaurering fået helt nyt liv og fremtræder med en ansigtsløftning, der bevarer betonen, men grundlæggende revitaliserer hele byggeriet.

Foto: Rasmus Hjortshøj, Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Her er en række eksempler på, hvorledes DSB’s gamle godsterminal på Kalvebod Brygge tager sig ud henholdsvis før og efter renovering. Et ikonisk betonbyggeri har gennem nænsom restaurering fået helt nyt liv og fremtræder med en ansigtsløftning, der bevarer betonen, men grundlæggende revitaliserer hele byggeriet.

Foto: Rasmus Hjortshøj, Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Her er en række eksempler på, hvorledes DSB’s gamle godsterminal på Kalvebod Brygge tager sig ud henholdsvis før og efter renovering. Et ikonisk betonbyggeri har gennem nænsom restaurering fået helt nyt liv og fremtræder med en ansigtsløftning, der bevarer betonen, men grundlæggende revitaliserer hele byggeriet.

Foto: Rasmus Hjortshøj, Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Her er en række eksempler på, hvorledes DSB’s gamle godsterminal på Kalvebod Brygge tager sig ud henholdsvis før og efter renovering. Et ikonisk betonbyggeri har gennem nænsom restaurering fået helt nyt liv og fremtræder med en ansigtsløftning, der bevarer betonen, men grundlæggende revitaliserer hele byggeriet.

Foto: Rasmus Hjortshøj, Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Henrik Malmgreen
Skrevet af:

Henrik Malmgreen

Relateret indhold