05.09.22 Nyheder

BIG’S NYE HOVEDSÆDE BLIVER EN SHOWCASE FOR INNOVATIVT BETONBYGGERI

Da arkitektfirmaet BIG Bjarke Ingels Group for 5 år siden satte sig for at opføre et nyt hovedsæde på Nordhavnen i København, besluttede man, at betonen skulle blandes med en helt ny type cement. Den var ikke engang på markedet endnu, men den var mere bæredygtig end traditionel cement. Snart står råhuset færdigt, og man kan kigge tilbage på et projekt, der er forløbet som ønsket, men med små bump på vejen.

Det nye hovedsæde rejser sig 27 meter mod himmelen og er et af BIG’s såkaldte LEAP projekter, hvor LEAP står for Landscape, Engineering, Architecture og Product.

Foto: BIG

I løbet af oktober måned er LM Byg og Unicon færdig med at støbe råhuset til det, der bliver arkitektfirmaet BIG Bjarke Ingels Groups nye hovedsæde på Nordhavnen i København. Det sker udelukkende med anvendelse af den bæredygtige cementtype FUTURECEM. Ifølge Design Lead Frederik Lyng fra BIG har det været et projekt, hvor man på en række punkter har ønsket at udfordre traditionerne såvel arkitektonisk som materialemæssigt.

”De første planer om et nyt hovedsæde går tilbage til 2017, og faktisk tog vi kontakt til Aalborg Portland allerede inden den nye cementtype var lanceret. Vi havde kun hørt om den, men havde nogle helt klare ambitioner om at være med til at sætte en ny dagsorden for byggeri. Både konstruktionsmæssigt, ingeniørmæssigt og ikke mindst bæredygtighedsmæssigt”, forklarer Frederik Lyng.

HÆVER SIG 27 METER OP

Det nye hovedsæde rejser sig 27 meter mod himmelen og er et af BIG’s såkaldte LEAP projekter, hvor LEAP står for Landscape, Engineering, Architecture og Product. Et koncept som qua det faktum, at man i dag råder over egen ingeniørafdeling, også tilbydes eksterne kunder som et kommercielt produkt. Altså et produkt, hvor der er et tydeligt samspil mellem netop arkitektur, konstruktion og bæredygtighed.

”Naturligvis har det været udfordrende at arbejde med et spændende design, men for os har det været mindst lige så vigtigt at have fokus på bæredygtigheden, blandt andet gennem anvendelsen af FUTURECEM”, siger Frederik Lyng

Foto: BIG

”Jeg skal da gerne medgive, at der undervejs i projektet har været tidspunkter, hvor vi måske har rystet en kende på hånden, men så er det jo en fordel selv at være bygherre”, siger Frederik Lyng med et smil. Når råhuset står færdigt, vil byggeriet strække sig 27 meter op over Sundholmen i Nordhavn. 7 overlappende etager skaber en kaskade af sammenhængende planer og bæres af 20 meter lange in-situ støbte facadebjælker.

MEGET KOMPLEKS KONSTRUKTION

De vejer hver 100 ton og stables ovenpå hinanden som sandwichelementer, der skifter mellem lukkede felter i beton og transparente felter af glas. En sammenhængende 140 meter lang spiral af grønne terrasser snor sig langs facaden hele vejen rundt om bygningen og har en dobbeltfunktion som flugtvejstrappe. Alle etager har adgang til terrasserne, og på toppen, finder man en taghave med 360 graders udsigt over havnen.

Administrerende direktør i LM Byg, Per Semmling, har tidligere udtalt til Dagens Byggeri, at konstruktionen er så unik og kompleks, at man blandt andet været nødt til at skabe et helt nyt koncept for støbning af hængedæk samt udvikle en metode, hvorpå det har været muligt at støbe uden en flydekran. Udfordringen blev forstærket af, at man desuden måtte arbejde med et materiale, der på det tidspunkt stadig var relativt nyt og utestet.

BIG’s nye hovedsæde opføres som en bærende betonkonstruktion af in situ-støbte bjælker, der stables skiftevis over hinanden i en sandwichkonstruktion med en bærende bagvæg, isolering

Foto: BIG

BETON MED INDBYGGET ENERGI

”Naturligvis har det været udfordrende at arbejde med et spændende design, men for os har det været mindst lige så vigtigt at have fokus på bæredygtigheden, blandt andet gennem anvendelsen af FUTURECEM. Også konstruktionsmæssigt er bæredygtigheden tydelig, blandt andet i form af en helt ny teknologi til opvarmning af det færdige hovedsæde”, uddyber Frederik Lyng.

Han forklarer således, at der i de støbte fundamentpæle er integreret geotermisk teknologi, der skal være med til at levere varme til hus og medarbejdere. Det er en idé, der så vidt vides ikke er set før, men som givet også kommer til at indgå som en del af kommende BIG LEAP projekter. Det er et godt eksempel på, at beton har masser af udviklingsmuligheder i det moderne byggeri.

MÅTTE HENTE DISPENSATION

Forløbet har dog ikke helt været uden udfordringer. Blandt andet fordi FUTURECEM som nævnt ikke var på markedet endnu. Hvilket betød, at man var nødt til at indhente en dispensation fra Københavns Kommune for overhovedet at få lov til at anvende den nye type cement i betonen. Undervejs testede og videreudviklede man i samarbejde med ingeniører, forskere og arkitekter

Siden lanceringen af at FUTURECEM er der ifølge Aalborg Portland anvendt i mere end 400.000 kbm. Beton med denne cementtype

Foto: Aalborg Portland

”Det betød, at FUTURECEM’s styrkeklasse blev udviklet til anvendelse i tre styrkeklasser, først 35 og 40 samt siden 45 MPa”, forklarer Ib Bælum Jensen, der er teknologi- og udviklingschef i Unicon. Han føjer til, at den største forskel på traditionel cement og FUTURECEM er blandingen. Traditionel cement består nemlig af op til 5 pct. kalkfiller og gips samt 95 pct. cementklinker, mens FUTURECEM består af cirka 70 pct. cementklinker og cirka 30 pct. kalcineret ler, kalkfiller og gips.

BETON FLØD NÆSTEN SOM SIRUP

Den fint formalede cement og den høje cementmængde gør blandt andet betonen mere tyktflydende, og det var en af de udfordringer, der skulle løses undervejs. Især de steder, hvor man anvendte styrke 45, hvilket blandt andet var tilfældet ved støbning af vægge og de 20 meter lange megabeams, der bærer konstruktionen. Sammensætningen af FUTURECEM betyder nemlig, at betonen ved den styrke er lidt mere tyktflydende, nærmest som sirup.

 

Ib Bælum Jensen
”Vi er blevet meget klogere i løbet af det her projekt, hvor vi har været glade for samarbejdet med såvel BIG som LM Byg” Ib Bælum Jensen

”Det skulle imidlertid vise sig, at en let formvibrering løste problemet, men det understreger også vigtigheden af at have fokus på nye betontypers egnethed. Vi er således blevet meget klogere i løbet af det her projekt, hvor vi har været glade for samarbejdet med såvel BIG som LM Byg”, siger Ib Bælum Jensen fra Unicon. Han glæder sig desuden over, at disse erfaringer har været med til at bane vejen for den nye betontype UNI-Green med FUTURECEM, så alle nu fremover kan bestille CO2 reduceret beton som standard.

Fakta

Bæredygtighed og avanceret konstruktion

Sammen med Unicon og LM Byg har BIG selv været med til at udvikle, teste og tilpasse den nye beton til brug i stor skala, i dette tilfælde BIG’s nye hovedsæde, som udelukkende bygger på den nye cement fra Aalborg Portland, der hedder FUTURECEM og reducerer CO2 aftrykket i den færdige beton med cirka 25 pct. Der er tale om Danmarks største projekt med FUTURECEM.

Bygningen opføres i en bærende betonkonstruktion af in situ-støbte bjælker, der stables skiftevis over hinanden i en sandwichkonstruktion med en bærende bagvæg, isolering og en tynd forplade i beton. De overlappende etager skaber en kaskade af sammenhængende planer og bæres af de 20 meter lange, og 100 tonstunge, in-situ støbte facadebjælker.

Fakta

Indbygget geotermisk teknologi i funderingspælene

De støbte fundamentpæle i BIG’s nye hovedsæde, der er leveret af CentrumPæle A/S, rummer integreret geotermisk teknologi, der skal være med til at levere varme til hus og medarbejdere. Energipæle er specialfremstillede funderingspæle, der indeholder plastslanger, som efter endt fundering fyldes med væske. Energipælen er opbygget i armeringsjern og beton, og jernet i pælen er med til at give en god transport af varmen.

Den termiske energi i jorden kan bruges som varmekilde om vinteren og som kølemedie om sommeren. Dette sker ved at forhøje eller nedsætte jordtemperaturen ved hjælp af varmepumper, eller ved at lagre varmen, når der er overskud, og trække det ud, når det er nødvendigt. Varmepumpesystem leveres af Energy Machines. Energipælene leverer ca. 84 pct. af bygningens behov for rumopvarmning, ca. 42pct. af varmt brugsvand.

Skrevet af:

Henrik Malmgreen

Relateret indhold