Snørklede regler og bureaukrati gør det i praksis næsten umuligt at ansætte medarbejdere fra lande udenfor EU, og selv her kan det være problematisk på grund af kulturforskelle og vanskeligheder med at skaffe boliger til medarbejderne
Det er svært at finde danske arbejdere til de ufaglærte jobs, blandt andet til at køre truck Jørgen Lauritsen
Hos Aarhus Cementvarefabrik, hvor man har meget svært ved at skaffe dansk arbejdskraft til det ufaglærte arbejde, er man i princippet åben overfor udenlandsk arbejdskraft, men man har også dårlige erfaringer med hensyn til den bureaukratiske proces.
I en tid med mangel på arbejdskraft i mange erhverv er det naturligt at kigge udenfor landets grænser, hvad enten det handler om at skaffe hænder til det faglærte og ufaglærte arbejde eller højtuddannede medarbejdere som ingeniører. I øjeblikket arbejder omkring 320.000 udlændinge i fuld-eller deltidsjobs i Danmark, svarende til omkring 10,5 procent af arbejdsstyrken. Påtænker man at ansætte udenlandsk arbejdskraft, har det dog stor betydning, hvor arbejdskraften kommer fra. Komplicerede regler og lange sagsbehandlingstider i kommunerne kan gøre det meget besværligt at hente medarbejdere, især når de kommer fra et land uden for EU.
– Vi har oplevet, at der gik 16 uger, før vi kunne udbetale løn til en udenlandsk medarbejder. Problemet er både de grundlæggende regler og sagsbehandlingstiden – processen er alt for tung. Det er kommunen, der står for sagsbehandlingen og i for eksempel Aarhus og Esbjerg fungerer det dybest set slet ikke. Til gengæld fungerer det bedre i en by som Horsens, hvor man har nedsat en gruppe specielt til den opgave, fortæller afdelingsleder Jan Thomsen fra JobTeam i Aarhus.
JobTeam er et rekrutterings- og vikarbureau, der leverer arbejdskraft i hele landet. Firmaets forskellige divisioner er specialiserede inden for områder som catering, kontor, byggeri og industri. Virksomheden rekrutterer både ufaglærte, faglærte, funktionærer og højtuddannede som bygningskonstruktører og dataloger. JobTeam i Aarhus rekrutterer medarbejdere og skaffer vikarer til blandt andet Dalton, IBF og Aarhus Cementvarefabrik.
– Kommer du fra et land udenfor EU, så skal du have en fast bopæl for at kunne få et CPR-nummer og Sundhedskort, men du kan ikke blive skrevet op til en almen bolig, før du er i Danmark og i job. Andre typer bolig er det ikke realistisk at få i første omgang. Hvis du ikke har noget CPR-nummer, kan du ikke få en bankkonto, og så kan du ikke få udbetalt løn. Det er en ond cirkel, hvor grundproblemerne er helt uløste, og det forhindrer, at der kommer udenlandske medarbejdere til Danmark i større målestok, siger Jan Thomsen.
Processen er noget nemmere for EU-borgere, der umiddelbart kan begynde at arbejde når de er i landet, men boligproblematikken er den samme. I praksis betyder det, at virksomheden i mange tilfælde må betale for en dyr løsning i form af Airbnb eller hotelophold, indtil man kan skaffe en mere permanent bolig.
En del af arbejdet på Aarhus Cementvarefabrik er ufaglært, og her støder man ind i kravet om en løn på mindst på 37.100 kr. om måneden, hvis man påtænker at hente arbejdskraft uden for EU.
Foto: Martin SchubertIfølge Jan Thomsen er det nemmere for store virksomheder, der ofte har et system på plads til at hente medarbejdere fra lande udenfor EU. Store firmaer samarbejder typisk med udenlandske rekrutteringsbureauer, som kan sørge for, at papirarbejdet er på plads inden medarbejderen kommer til Danmark.
De store virksomheder råder i mange tilfælde over boliger til udenlandske medarbejdere, og de har omfattende onboarding-programmer, hvor udlændinge blandt andet bliver trænet i dansk og danske omgangsformer.
– Der er en klar skillelinje mellem de virksomheder, der har prøvet det før, og dem der ikke har. For den mindre virksomhed med måske 25 ansatte kan det være en meget svær, for ikke at sige umulig øvelse. Det er også et spørgsmål om kultur. Selv i vores nærområde i lande som Polen og Litauen, har man et helt anden omgangstone og et mere respektfuldt forhold til overordnede, så man kan hurtigt komme galt af sted på en ny arbejdsplads, hvis man ikke er blevet indsluset ordentligt fra starten, forklarer Jan Thomsen.
Et andet problem er kravet om, at man som ikke-EU borger skal tjene mindst 37.100 kr. om måneden for at sikre sig arbejds- og opholdstilladelse. Det gør det urealistisk at hente arbejdskraft til mange af de mere lavtlønnede arbejdsfunktioner, og selv om virksomheden mener medarbejderen er pengene værd, risikerer man at blive afvist af myndighederne.
Jan Thomsen henviser til et eksempel med en Sushikæde, der er afhængig af kokke fra Østasien, og rent faktisk var parat til at betale den høje løn der skal til. Men her trådte Styrelsen for International Rekruttering og Integration ind og afviste langt hovedparten af ansøgningerne med den begrundelse, at lønnen var utroværdig høj.
Udenlandske medarbejdere skal i Danmark ansættes på samme løn- og arbejdsvilkår som deres danske kollegaer, men når bureaukratiet i praksis hindrer ansættelsen af udenlandske medarbejdere, så tyr nogle virksomheder til løsninger, hvor de hyrer folk gennem for eksempel et polsk rekrutteringsfirma. Her er medarbejderne altså i praksis ansat i Polen og har derfor ifølge Jan Thomsen ikke krav på at arbejde på danske vilkår, hvilket har ført til nogle meget kedelige sager indenfor blandt andet transportbranchen.
Der tales ofte om flygtninge fra blandt andet Syrien som en mulig, uudnyttet arbejdskraftreserve, men ifølge Jan Thomsen er de mest kapable og arbejdsparate syrere taget hjem igen. Vi har gode erfaringer med syrere, de er typisk dygtige og flittige, men dem der er tilbage i Danmark er desværre ofte folk, der ikke kan skabe sig en fremtid tilbage i Syrien. De er ikke sjældent traumatiserede eller skadede, så mange industrijobs er nok for hårde for dem. En anden gruppe er dem der har etableret sig og stiftet familie i Danmark, men de er jo teknisk set ikke længere flygtninge, siger Jan Thomsen. Hos Spæncom i Aalborg har man haft gode erfaringer med at ansætte syrere. Vi har haft otte ansat, da det gik højt, men efter ordremængden faldt lidt har vi nu en enkelt fra Eritrea og én fra Syrien ansat. Vores syriske medarbejder arbejdede som revisor i Syrien.
Han er først i fyrrerne med kone og børn og har permanent opholdstilladelse. Han har taget alle sprogkurserne og er god til at læse tegninger, så han er meget selvkørende og dygtig og laver finisharbejde på elementerne, fortæller produktionsleder Claus Jørgensen. De syriske flygtninge kom i sin tid ind i virksomheden via Brønderslev og Aalborg kommune. Aalborg Kommune sendte en tolk ud til virksomheden, der kunne hjælpe med oversættelse i forbindelse med morgenmøder og produktions- og sikkerhedsinstruktioner, hvilket ifølge Claus Jørgensen fungerede rigtig godt.
Der er en ond cirkel, hvor grundproblemerne er helt uløste, og det forhindrer, at der kommer udenlandske medarbejdere til Danmark i større målestok, siger Jan Thomsen, afdelingsleder fra JobTeam i Aarhus.
Hos Aarhus Cementvarefabrik er man åben overfor udenlandsk arbejdskraft, men tidligere erfaringer med sprogproblemer har gjort det til et krav, at nye medarbejdere i det mindste skal tale rimeligt engelsk.
– Vi rekrutterer kun gennem et vikarbureau, ellers kunne jeg ikke bestille andet end at holde jobsamtaler. Gennem bureauet har vi fået en israelsk medarbejder, hvis kæreste studerer her i Aarhus. Det er en mand først i fyrrerne, som har erfaring som betonstøber fra Israel. Han taler glimrende engelsk og er meget dygtig og positiv. Vi er ved at fastansætte ham, men det var skræmmende, at det på grund af bureaukrati skulle tage omkring syv uger før han kunne blive oprettet hos Skat og 13 uger inden han kunne få en bankkonto, så vi kunne udbetale løn. Det er svært at finde danske arbejdere til de ufaglærte jobs, blandt andet til at køre truck – de, der kommer, virker ofte som om de ikke reelt er interesserede i at få arbejdet, fortæller direktør Jørgen Lauritsen fra Aarhus Cementvarefabrik. ■
