12.12.22 Nyheder

NYT EU-DIREKTIV RAMMER HELE BETONBRANCHEN

Nu skubber nye lovkrav for alvor bag på bæredygtighedsindsatsen i byggebranchen, herunder også blandt materialeproducenterne. Men kunne man være nået længere ad frivillighedens vej og ved at være mere risikovillig? Eller har frygten for at fejle i virkeligheden været en bremseklods. Læs her hvad tre branchefolk mener om den sag.

CRH Concrete er som en række andre betonproducenter med i det såkaldte CALLISTE projekt, hvor der forskes i mere bæredygtig beton. Blandt andet har man leveret Low Carbon Concrete elementer til Danfoss House ved Alssund. Der er tale om LCC-elementer, som er præcertificeret til DGNB Platin.

Foto: CRH Concrete

Allerede fra 2024 skal større, børsnoterede virksomheder leve op til EU’s nye CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), der definerer nye og skrappe regler for bæredygtighedsrapportering. I første omgang gælder det større, børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, hvilket vil sige, at omkring 50.000 europæiske virksomheder nu skal dele deres ESG-bæredygtighedsdata (Environmental, Social and Governance) med myndighederne.

 

Det er imidlertid et direktiv, der vil få betydning for alle brancher og alle virksomheder uanset størrelse. Rapporteringskravet gælder nemlig også de børsnoterede virksomheders kunder, leverandører og partnere, ja i nogle tilfælde hele værdikæden. Dermed er det også et direktiv, der får markant betydning for hele byggebranchen samt ikke mindst materialeproducenterne, herunder betonbranchen.

I bæredygtighedsdebatten har adm. direktør i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig, kastet en idé op i luften, nemlig ideen om, at der skabes en form for fond, der kan træde til, hvis det viser sig, at alternative materialer eller helt nyudviklede materialer ikke yder som forventet

Foto: Peter Jarvad

KUNNE VI VÆRE NÅET LÆNGERE?

På konferencen Made in more Sustainable Concrete, som for nyligt fandt sted i Dansk Industri, blev det blandt andet diskuteret, hvorvidt manglende risikovillighed til eksempelvis afprøvning nye og mere bæredygtige materialer rent faktisk har været en hæmsko for fokus på byggeriet set med bæredygtighedens øjne. Nu er der imidlertid ikke længere noget at rafle om. Hvis en virksomhed ikke kan leve op til kravene for bæredygtighedsrapportering, kan det betyde lukning.

På konferencen lød det samstemmende fra flere af indlægsholderne, at kombinationen af lovgivning og politisk pres er til gavn for bæredygtighedstanken. Blandt andet i form af de nye og skærpede krav til LCA-beregninger (Life Cycle Assesment), der træder i kraft 1. januar 2023. Men kunne vi have været nået længere i dag af frivillighedens vej, og er byggebranchen indstillet på at give den en ekstra skalle gennem hyppigere afprøvning af alternative byggematerialer?

FB Gruppen deltager som bygherre også i CALLISTE projektet, hvis mål er at videreudvikle FUTURECEM cementen, så den bevarer sine miljøvenlige egenskaber, men opnår en høj tidlig styrke. Desuden deltager betonproducenterne, Unicon A/S, CRH Concrete A/S og IBF i projektets partnerkreds.

Foto: FB Gruppen

PROBLEMATIK SKAL ITALESÆTTES

I en paneldebat kastede adm. direktør i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig en idé op i luften, nemlig ideen om, at der skabes en form for fond, der kan træde til, hvis det viser sig, at alternative materialer eller helt nyudviklede materialer ikke yder som forventet, og en bygherre pludselig banker på døren med et erstatningskrav. Blandt andet fordi det ganske forventeligt kan være svært for ikke sige umuligt at få sit forsikringsselskab til at dække i en sådan situation.

”Jeg vil gerne betræde nyt land og afprøve nye materialer, når min virksomhed bygger. Men det er mig, der står med den endelige garantiforpligtelse, når byggeriet afleveres, og derfor har jeg været forsigtig med at eksperimentere for meget”, sagde Hans-Bo Hyldig på konferencen. FB Gruppen er dog gået bæredygtighedens vej gennem deltagelse i CALLISTE projektet, der skal føre til udviklingen af nye og mere bæredygtige cementtyper med udgangspunkt i FUTURECEM teknologien.

 

Ifølge Claus Bering, der er adm. direktør i CRH Concrete, har hans egen virksomhed en målsætning om at være absolut CO2-neutral i 2050. Han ser imidlertid ikke blot bæredygtighed som nye materialer, men også som materialeoptimering. For ham handler risikovillighed ligeledes om at dimensionere mindre samt slankere.

Foto: CRH Concrete

MÅ IKKE BLIVE CHANCERYTTERI

Som udgangspunkt foreslår han, at materialeproducenterne, rådgiverne og bygherrerne tager en dialog om emnet, eventuelt sammen med organisationer som f.eks. Ingeniørforeningen og Bygherreforeningen. Dels for at få udbygget kommunikationen, dels for mere præcist at få identificeret de forskellige risikoelementer således at der kan sættes en udvikling i gang med henblik på at inspirere branchen til at gøre sig fri af de vante og ikke mindst sikre rutiner.

Claus Bering, der er adm. direktør i CRH Concrete og formand for DI Byggeri, er ikke umiddelbart så begejstret for ideen. Han frygter nemlig, at hvis der etableres en eller anden form for skadesfond, vil der blive taget for mange chancer i byggebranchen med lav kvalitet til følge. Det kan godt være, at en fond vil dække og yde økonomisk kompensation, men i sidste ende kan bygherre komme til at stå tilbage med et dårligt byggeri.

ORDENTLIGE PRODUKTER TAGER TID

”Derfor ser jeg meget hellere, at materialeproducenterne hver især koncentrerer sig om at levere nogle ordentlige produkter og står til ansvar for dem. Når jeg kigger på min egen branche, betonbranchen, synes jeg faktisk, vi er nået langt med en række nye tiltag i bæredygtighedens navn, og meget mere kommer til at ske. Samtidig må man jo også være klar over, at det tager tid at udvikle nye betonprodukter, der skal holde i måske 100 eller 150 år”, siger Claus Bering.

Hans-Bo Hyldig erkender, at Claus Bering har en pointe, og understreger, at man ikke bare må tage hovedet under armen i forsøg med nye materialer. Han ved også godt, at hans tanker vil bevæge byggebranchen væk fra det vante tankesæt og ud ad uprøvet vej. Derfor understreger han da også, at man ikke bare må kaste sig ud i eksperimenter med hovedet under armen. Det samme mener Martin Manthorpe, der er Direktør for Strategi, Forretningsudvikling og Public Affairs i NCC.

”Jeg synes selv, vi har rigtig meget innovation i NCC. Men jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt med politiske krav, blandt andet i form af den nye EU-taksonomi og CSRD-direktivet. Det er forudsætningen for, at byggebranchen flytter sig hurtigere”, sagde Direktør for Strategi, Forretningsudvikling og Public Affairs i NCC, Martin Manthorpe, på konferencen.

Foto: Henrik Malmgreen

VI ER MIDT I ET PARADIGMESKIFT

”Jeg er enig med Hans-Bo Hyldig i, at byggebranchens tendens til at satse på det sikre er en hæmsko for udvikling af bæredygtigheden. Men jeg er også enig med Claus Bering i, at materialeproducenterne hver især har et ansvar at leve op til. Præcis hvad, der er den rigtige løsning på udfordringen, ved jeg dog ikke, men jeg ved til gengæld, at vi står med en ny dagsorden, hvor ordentlighed også er ensbetydende med et lavt klimaaftryk”, siger Martin Manthorpe.

Han understreger, at NCC er materialeuafhængig, men påpeger også, at koncernen har en forpligtelse til at levere projekter, der er så bæredygtige som muligt. Han siger dog samtidig, at i en tid med stigende krav om bæredygtighed kan det blive svært med de materialer, der er på markedet i dag. Derfor er der brug for et paradigmeskift, og i den sammenhæng er han enig med Hans-Bo Hyldig i, at det kan være formålstjenligt at gå i dialog med en eller flere organisationer.

 

Fakta

Gælder hele branchens værdikæde

I første omgang gælder CSRD-direktivet børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. Disse virksomheder skal rapportere efter de nye krav fra regnskabsåret 2024. Fra regnskabsåret 2025 gælder det for alle virksomheder, der overstiger 2 ud af 3 størrelsesgrænser for omsætning, balancesum og antal ansatte. For de fleste vil det betyde, at virksomheder med mere end 250 ansatte, der bliver omfattet.

De nye krav, der afløser det hidtidige EU-direktiv om ikke-finansiel rapportering, er ganske detaljerede og kræver blandt andet flere oplysninger om værdikæden, end det tidligere har været krævet. Det betyder, at de nævnte virksomheder skal indhente oplysninger hos deres underleverandører og samarbejdspartnere. Dermed vil langt de fleste virksomheder i den danske betonbranche i et eller andet omfang blive påvirket af de nye og skærpede krav.

Om konferencen

Made in More Sustainable Concrete blev arrangeret af Dansk Beton, Dansk Betonforening, We Build Denmark, DTU, Teknologisk Institut og Aalborg Portland. Konferencen afholdes hvert andet år, og det er Bæredygtig Beton initiativet, som står bag konceptet.

Foto: Lars Svankjær
Henrik Malmgreen
Skrevet af:

Henrik Malmgreen

Relateret indhold