Betonbranchen er nødt til at samarbejde i bæredygtighedens navn

Betonbranchen er ofte blevet beskyldt for at være konservativ og at sidde på hænderne, når det gælder innovation. Men i virkeligheden står det måske ikke længere så slemt til endda. En af de faktorer, der netop nu er med til at drive udviklingen på tværs af værdikæden, er stadig voksende krav om bæredygtighed. Det er vel at mærke krav, der i høj grad er drevet af politisk regulering og ny lovgivning, så egentlig kunne man tro, at innovationen mere sker af nød end af lyst.

Det er imidlertid ikke den fulde og hele sandhed. Godt nok har lovgivning en formidabel evne til at ændre tingenes tilstand, men spørger man blandt aktørerne, er der enighed om, at byggebranchen bredt set rent faktisk udviser øget interesse for at agere ansvarligt. Ikke mindst når det gælder bæredygtighed i betonbranchen. Det var i hvert fald konklusionen på den paneldebat, der fandt sted på konferencen Made in More Sustainable Concrete sidste uge i Industriens Hus.

Forventninger om nul-udledning

”Lige nu mangler vi dog nogle flere og gode eksempelbyggerier, der kan demonstrere, hvad vi kan, når vi arbejder sammen”. Det sagde adm. direktør Hans-Bo Hyldig i FB Gruppen i sin keynote, hvor han talte om bygherrens indspark til den grønne omstilling af betonbranchen. Han deltog desuden i en paneldebat, hvor han gjorde sig til talsmand for vigtigheden af samarbejde på tværs af hele byggebranchen, hvis vi som samfund skal nå i mål med klimaambitionerne.

Som bygherre hører han allerede nu, inden de skærpede LCA-krav til byggebranchens CO2-aftryk træder i kraft 1. januar 2023, hvisken i krogene om nul-udledning. Det er stadig fremtidsmusik, men det er ikke desto mindre et emne, der er på nethinden hos investorerne, blandt andet fordi EU med en ny taksonomiforordning har skabt et klassificeringssystem for, hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige.

EU har skærpet lovparagrafferne

Desuden kan nævnes bæredygtighedsdirektivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Det omhandler ikke-finansielle virksomheders lovpligtige redegørelse for samfundsansvar, og det skærper blandt andet området for bæredygtighedsrapportering med en række rapporteringskrav inden for miljøforhold, sociale forhold samt ledelsesfaktorer. Det der overordnet set kaldes for Environmental, Social & Governance (ESG).

Det er ny lovgivning, som i den grad også får indflydelse på hele branchen, og som på den ene side kan betyde, at en virksomhed ikke kan opnå finansiering, hvis ikke den lever op til de nye direktiver, men som på den anden side betyder mulighed for attraktiv finansiering på favorable vilkår, hvis virksomheden lever op til de nye direktiver. Det var blandt andet et emne, som adm. direktør Mette Qvist fra Green Building Council kom ind på i paneldebatten.

Helt ny økonomi i byggebranchen

”Der er ikke nogen tvivl om, at et helt nyt økonomisk verdensbillede inden for byggebranchen vil være med til at drive innovationen i bæredygtighedens navn, blandt andet fordi vil se en helt ny form for værdisætning af de bæredygtige byggeprojekter”, sagde Mette Qvist, der ligeledes roste de danske politikere for at være fremme i skoene med ”National strategi for bæredygtigt byggeri”, der blev vedtaget i 2021.

Hans-Bo Hyldig var fuldstændig enig i vigtigheden af politisk opbakning i bæredygtighedens navn, og det samme var Martin Manthorpe, der er direktør for strategi, forretningsudvikling og Public Affairs i NCC. Han gav udtryk for, at der især over de seneste tre år er sket rigtig meget i hele byggebranchen og at det i høj grad skyldes udsigten til en politisk regulering såvel nationalt som på EU-plan.

De unge er med til at skubbe på

”Investorerne stiller stadig større krav til bæredygtighed, og det gør de, fordi det politiske bagland ligeledes stiller stadig større krav. Det er jeg overbevist om er vigtigt, hvis vi som branche skal flytte os så hurtigt, som det i dag er påkrævet”, sagde Martin Manthorpe. Deltager i paneldebatten var også Ib Enevoldsen, der er adm. direktør i Rambøll, og han kunne ligeledes tilslutte sig udsagnet om, at man er i gang med at flytte sig i en mere bæredygtig retning.

”Jeg vil dog gerne føje til, at jeg også er overbevist om, at den unge generation, som i dag er kommet ind i vores branche, i høj grad er med til at gøre en forskel. At de lovgivningsmæssige krav er med til at skubbe på, er jo blot en fordel”, sagde Ib Enevoldsen, idet han pointerede, at nu handler det om at kigge fremad i stedet for at skælde ud på hinanden for at have været for langsommelig.

Er der egentlig sket en udvikling?

Debatten blev modereret af Ane Cortzen, der er uddannet arkitekt og gennem en årrække har beskæftiget sig med betonbranchen. Hun er blandt andet kendt fra TV-programmerne ”Er der en arkitekt til stede”, og hun pirkede lystigt til branchens historik ud fra den betragtning, at man jo i en årrække godt har været klar over, at det ikke har set helt godt ud med CO₂-aftrykket. Nu sker der så endelig noget, men det kan synes op ad bakke.

”Jeg har modereret debatter som denne i årevis, og jeg har mange gange hørt det gode budskab om, at nu sker der noget - uden at der så er sket ret meget”, kommenterede Ane Cortzen, som derefter stillede et spørgsmål direkte til Claus Bering, der er adm. direktør i CRH Concrete samt formand for DI Byggeri og Betonelement-Foreningen. Det lød: Er CO₂-aftrykket blevet mindre de seneste tre år?

Nødvendigt at tænke ud ad boksen

”Hvis resten af byggebranchen har udviklet sig på samme måde, som vi har i betonbranchen, hvor der virkelig er sket noget, bliver det et lille ja til dit spørgsmål. Men vi er slet ikke i mål endnu, og jeg er sikker på, vi når meget længere over de næste tre år”, svarede Claus Bering, som i øvrigt fremhævede, at hans virksomhed har en ambition om at være klimaneutral i 2050. Ikke alene for så vidt angår produktionen, men koncernen som et hele.

Han er dog udmærket klar over, at det bliver noget af en udfordring, som især relaterer sig til cementindholdet i beton, da ikke mindre end 80 pct. af betons CO₂-aftryk netop kommer fra cement. Så selv om han fremhævede, at beton er et attraktivt materiale med fornem formbarhed, høj styrke og god isoleringsevne, er det tvingende nødvendigt meget hurtigt at finde alternativer til traditionel cement. Der skal tænkes ud ad boksen.

Handler om mere end blot CO₂

Den udvikling er i fuld gang, og markedet har allerede set flere gode bud på, hvorledes cement og dermed beton kan blive mere bæredygtig. Det samlede panel var imidlertid rørende enig om, at samarbejde på tværs af hele byggebranchens værdikæde er forudsætningen for at nå i mål med klimaambitionerne. Bæredygtighed handler dog om mere end blot summen af materialernes CO₂-aftryk.

Det handler også om nye kombinationer af kendte materialer, ny tilgang til selve designfasen, hvor bæredygtighed tænkes ind fra start, materialeoptimering, udviklingen af nye materialer samt ikke mindst forbedrede produktionsprocesser. I den sammenhæng er vidensdeling alfa og omega således, at også den nødvendige uddannelse strømmer ud i hele værdikæden. For som bekendt er ingen kæde stærkere end det svageste led.