VERDENS FØRSTE CIRKULÆRE BØRNEHUS

På det store areal på Tobaksvejen i Gladsaxe nord for København, hvor Gladsaxe Skole
tidligere lå, er et helt specielt byggeri ved at tage form. ”Svanen” bliver verdens første cirkulære børnehus, der bygges med brug af flest mulige materialer fra den gamle skole.
Det gælder ikke alene de store fraktioner som mursten, tagsten, beton, træspær og stålfacadeplader, men også mindre detaljer som inventar, lamper og cykelstativer. Da Svanen også skal miljøcertificeres, har der været et større arbejde med at finde ud af, hvilke materialer, der overhovedet egnede sig til indbygning i huset. Det meste af betonen er blevet nedknust, men betonsøjler fra skolens nyere fløj er omhyggeligt blevet nedskåret, og vil blive omdannet til udeinventar i form af afskærmning og bænke mv.
– Det har været vigtigt for os, at arkitekturen afspejler historien om genbruget af materialer, så det færdige byggeri kommer til at fremstå som flere sammenhængende bygninger omkring et centralt orangeri – nærmest som en landsby, hvor hvert hus får sit eget narrativ. Der

er grundlæggende tale om trækonstruktioner, men der hvor vi genbruger de gamle tegl til facaderne, bliver det med en bagmur i beton, så vi undgår fugtproblemer, fortæller arkitekt og teamleder i Gladsaxe Kommune, Jan René Rasmussen.

Huset opføres i henhold til bygningsreglementets laveste energiklasse, og mærkes efter den nye frivillige bæredygtighedsklasse.
– Vi har i kommunen stort fokus på bæredygtighed og CO2-udledning, så vi føler det som vores pligt at gå forrest med et projekt som dette. Alt i alt er det en lidt dyrere og mere omstændelig måde at bygge på, da både vi og de andre aktører skal indhente nye erfaringer. Brugen af genbrugsmaterialer, hvor man ikke er sikker på restlevetiden, betyder også, at vi som bygherre må påtage os en lidt større risiko, men vi lærer af det, og det her er helt sikkert noget vi vil gøre igen, siger Jan René Rasmussen.

NEDKNUST BETON

Et helt centralt element i det cirkulære byggeri er brugen af nedknust beton fra den gamle skoles ydervægge og fundamenter. Efter nedrivning er betonen blevet knust på stedet og herefter sorteret i tre fraktioner. Fraktionen 4-22 mm bruges til 100 procent substitution af det grove tilslag i den nye beton, mens den helt grove fraktion bruges som fyld under veje og stier på grunden. Fraktionen under 4 mm blandes med ren muld for at stabilisere den, så den kan bruges til at etablere en eng med lokal afledning af regnvand (LAR).
Den nye beton produceres af Unicon A/S på deres værk i nærliggende Ejby. Den nedknuste beton opmagasineres på byggegrunden og hentes efter behov til betonfabrikken. Den færdigblandede beton køres derefter tilbage til byggepladsen, hvor den bruges til at støbe brøndfundamenter, bjælkefundamenter og terrændæk.
– Der er tale om en bygherreleverance, men vi har som producent selvfølgelig skulle sikre os, at materialet lever op til de mange krav til genanvendt beton, som optræder i den nye standard.
Blandt andet er der et meget vigtigt krav til, at betonen kun må indbygges i den samme eller i en lavere eksponeringsklasse end den oprindelige, medmindre yderligere analyser foretages. Analysedelen ligger ikke hos os, men vi har lavet en screening-liste for at sikre os, at materialet lever op til alle krav. En vigtig læring er, at inden man overhovedet påbegynder nedrivningen, så skal man have sat sig grundigt ind i alle disse krav, så betonen kan blive korrekt sorteret i miljøpåvirkninger og eksponeringsklasser, samt forskellige bestanddele, fortæller produktingeniør hos Unicon, Camilla Hjørringgaard.
Betonen leveres som en sætmålsbeton fremfor en selvkompakterende beton (SCC). En af erfaringerne fra projektet har nemlig været, at mængden af lette materialer, såkaldte Floating materials (FL), godt nok er tilladt i standarden i mindre mængder. Men selv mindre mængder forhindrer, at betonen kan være en SCC, da disse lette materialer ville blive koncentreret i overfladen. Ifølge Camilla Hjørringgaard er det ikke noget problem at producere selve betonen med det nedknuste tilslag, men det er vigtigt, at overfladen på tilslaget vandmættes inden blanding.

KOMPLICERET PROCES

Hos totalentreprenøren HTO Beton A/S har man for ret nylig taget den beslutning, at man fremover vil genbruge flest mulige materialer i form af blandt andet træ, stål, armering og støbekrydsfinér. Ifølge projektchef Dannie Rister fra firmaet
handler det ikke bare om det cirkulære aspekt som princip, men også om, at der er en økonomisk gevinst ved at være omhyggelig og genbruge materialer i stedet for blot at købe nyt og smide det gamle ud. Isoleret set er et projekt som Svanen dog en dyrere måde at bygge på.
– Det er en dyr proces med ingeniørberegninger på tilslaget, nedknusning og sorteringsanlæg på stedet og udgifter til vognmand til at køre tilslaget til blandeanlægget. Det er også en udfordring logistisk, når der skal bestilles beton. Vores leverandør har indtil videre kun et værk, der kan levere genbrugsbetonen, så hvis det er overbooket eller lukket, så kan vi ikke få leveret beton den dag. Ikke desto mindre er det jo et spændende projekt, og vi gør os nogle vigtige erfaringer. Rent CO2-mæssigt viser beregningerne, at det ikke er besparende, men til gengæld sparer vi jo nogle naturressourcer, der så ikke skal indvindes fra havet eller grusgrave, siger Dannie Rister.

SÆTMÅLSBETON

Projektleder fra HTO Beton Kjeld Bæk fremhæver også, at arbejdet er mere tidkrævende på pladsen, da en sætmålsbeton er langsommere at arbejde med end den SCC beton som man foretrækker
og plejer at benytte. Kjeld Bæk fremhæver også vigtigheden af at betontilslaget forvandes bedst muligt.
– Det suger en masse vand, så hvis tilslaget ikke er fugtet bedst muligt og man bestiller beton med sætmål 180, så er den måske 130 når den når frem, og kan så ikke bruges til noget. Det er nemmere at støbe med en flydebeton, som bare skal jutes efter udstøbning. Her skal vi bearbejde betonen med en almindelig vibrator for at få den jævn, da vi ikke kan benytte en bjælkevibrator. Det er som sådan ikke noget problem at benytte genbrugsbetonen, men man skal bare gøre sig klart, at det er en mere langsommelig og besværlig proces på byggepladsen på nuværende tidspunkt, forklarer Kjeld Bæk