GENBRUG KAN GIVE DGNB-POINTS

Certificeringssystemet DGNB der for blot få år siden mest var interessant for bygherrer, der var særligt ambitiøse omkring bæredygtighed, er nu i kraftig vækst i Danmark.
Mange vil måske nok tænke at beton med sin store CO2-aftryk ikke er nogen fordel at have med i en DGNB-certificering, men det holder faktisk ikke stik.
– Beton vægter ind i fire af de seks temaer i større eller mindre grad, men alt i alt er der så mange kriterier, der giver point i en DGNBcertificering, at intet enkelt materiale kan siges at have en afgørende betydning i sig selv. Jeg mener ikke, at man som betonproducent skal anstrenge sig så enormt meget for at spille positivt ind i DGNB-systemet. Der er forhold omkring CO2aftrykket som man skal tage hensyn til, men på en lang række områder som branddesign, lydforhold og tæthed har beton positive egenskaber i forhold til kriterierne i temaerne, siger forretningsleder fra Teknologisk Instituts betoncenter Claus Vestergaard Nielsen.

Ifølge Claus Vestergaard Nielsen er myterne om at beton skulle være usundt at bo i eller medvirke til dårligt indeklima for længst manet i jorden. Tværtimod fremhæver han at tunge byggematerialer som beton har mange gode egenskaber omkring bl.a. det termiske indeklima, som giver point, men ikke kræver særskilt dokumentation i en certificering.

VIGTIGE EPD’ER

Det er dog ikke ligegyldigt, hvor meget beton, der anvendes i et byggeri, som skal DGNB-certificeres. Hvis rådgiveren ikke arbejder med at optimere brugen af beton i fundamenter, dæk og vægge, så risikerer man, at betonkonstruktionerne bruger de CO2-kvoter, der er til rådighed i det givne byggeri, og der således ikke vil være noget til overs til de andre komponenter i form af vinduer, gulve, facader, installationer og meget mere.
Det er også vigtigt, at de anvendte betonelementer og fabriksbeton, som indgår i byggeriet er dokumenteret med så specifikke EPD’er (miljødeklarationer) som muligt.
– Hvis man bruger en generisk EPD fra en international database på for eksempel fabriksbetonen, så udløser det en straf på 30 procent oven i værdierne. Bruger man en branchespecifik dansk EPD udløser det 10 procent straf. Derfor er det vigtigt at anvende en produktspecifik EPD på det aktuelle betonprodukt fra den fabrik som rent fremstiller varen, så man undgår strafpoint, forklarer Claus Vestergaard Nielsen.
På CO2-siden vil der også være en del at hente i et byggeri, hvor betonen er lavet på basis af FUTURECEM™, hvad enten der er tale om fabriksbeton eller præfabrikerede beton elementer til dæk, facader eller andet. CO2-besparelsen på måske 20 procent vil tælle positivt i det endelige regnskab.
– Producenter af fabriksbeton behøver kun at tænke på selve betonen, medmindre der skal blandes fibre i. Men for elementleverandøren er det ikke nok at have styr på betonen, når der skal udarbejdes produkteller projektspecifikke EPD’er.
I de færdige elementer indgår stålarmering, indstøbningsdele og måske spændstål. Og her er det bestemt ikke lige meget om stålet er produceret i Norge eller i f.eks. Østeuropa. Det er dyrere, men her skal man nok overveje om det ikke overordnet set kan betale sig at købe materialer med en grønnere profil, siger Claus Vestergaard Nielsen.

CIRKULÆR ØKONOMI

Den nyeste udgave af DGNB tager også i højere grad hensyn til genanvendelse og cirkulær økonomi. Ikke bare anvendelsen af f.eks. nedknust beton fra et tidligere byggeri men også mulighederne for at genbruge hele byggeriet eller dele heraf til andre formål i fremtiden.
– Man får mange point for at beskrive potentialet for genanvendelse i et projekt og at det er tænkt ind fra starten. Det er jo typisk noget der vil foregå efter byggeriets ”end of life”, og derfor handler det meget om at fortælle historien om mulighederne i byggeriet, da det kan være svært at dokumentere. En bygning med store, frie spænd og de bærende dele ude i facaderne, vil dog alt andet lige være nemmere at transformere fra en anvendelse til en anden, f.eks. fra kontorbyggeri til boliger engang 50 år ude i fremtiden. Genbrug af enkelte betonkomponenter er ikke noget vi rigtig ser endnu, men der findes firmaer, som arbejder med innovative samlinger af elementer, der gør det nemt at adskille komponenterne og genbruge dem en gang i fremtiden, og det giver altså point i DGNB, siger Claus Vestergaard Nielsen