06.02.22 Nyheder

BETONREPARATION MED RESPEKT

Betonbevaring handler ikke kun om at vedligeholde bygningsmassen, men har også et kulturarvsperspektiv, hvor det rette valg af mørtler og teknik er i spil

Det er næppe mange forbipasserende, der kigger på facaden på Julius Thomsens Plads 6 og tænker, at indgangsparti, vinduesind- fatninger og gesimsbånd er udført i beton.

Foto: Seir-Materialeanalyse.

Rundt om Holbæk Seminari- um løber en terrasse af støbte betonfliser med fritlagte sten. Flisen øverst til højre er origi- nal, og flisen til venstre er et mislykket forsøg på at eftergøre originalen.

Ligesom andre byggematerialer skal beton ved- ligeholdes og repareres. Efterhånden som der bliver flere og flere ældre betonbyggerier, vil det behov kun vokse.

- Vores udgangspunkt er at finde egnede re- parationsmaterialer, der ligner de originale ma- terialer mest muligt. Men ofte kommer det til at handle mere om funktion end udseende, og det kan være en udfordring med stadig flere fredede og bevaringsværdige bygværker i beton, siger konservator og kemiker Sanne Spile fra SEIR- materialeanalyse A/S.

Hun arbejder med analyse og identifikation af historiske, mineralske byggematerialer og vejleder bygherrer i hvilke materialer, der skal anvendes ved reparationsarbejder. Hendes specialeområde er beton.

- Når man siger beton, tænker mange menne- sker på et modernistisk bygværk med rå bræddefor- skalling og et gråt, monolitisk udtryk. Men beton er meget mere end det. Min oplevelse er, at beton kan se ud på mange forskellige måder, siger Sanne Spile.

ILLUDERER KALKSTEN

Et godt eksempel er bygningen på Julius Thomsens Plads 6 på Frederiksberg, der er opført i 1930.

- Her kan vi se, at indgangsparti, vinduesind- fatninger og gesimsbånd er udført i kunststen. Det vil sige beton, der skal illudere en kalksten. Det var meget anvendt i 1920’erne og 1930’erne, så det er et tidsspecifikt udtryk, forklarer Sanne Spile.

Problemet var, at den armerede beton omkring indgang og vinduer var begyndt at korrodere med revner og afskalninger til følge. Derfor skulle der både udføres reparationer og støbes helt nye ele- menter.

- Bygningen er erklæret bevaringsværdig, og det betyder, at myndighederne ønsker, at vi re- parerer med materialer, der ligner de originale. Derfor var det vigtigt, at vi fik analyseret betonens materialesammensætning.

DEN RIGTIGE MØRTEL

Da man analyserede betonen, viste det sig, at den indeholdt en blanding af knust kalksten og kalk- sand, der sandsynligvis stammer fra Faxe Kalk- brud.

- Vi er lige omkring det tidspunkt, hvor Aalborg Portland begynder at producere hvid cement, men der var ikke meget ferrit i materialet.Vi mener, at der kan være tale om en importeret hvid portlandcement. Det har en lidt anden kulør end den hvide cement, som vi kan købe i dag, siger Sanne Spile.

I reparationsarbejdet er man selvsagt afhængig af de materialer, der er tilgængelige på nutidens marked.

- Med afsæt i dem kommer vi med anbefalin- ger til en mørtel-sammensætning, der både kan bruges til reparationer og til at støbe nye elemen- ter i. Vi har kontakt til de værksteder, der udfører reparationen, og som regel laver de nogle eksperi- menter med prøvestøbninger, inden de finder den helt rigtige recept, siger Sanne Spile.

FORKERT TEKNIK

I starten af februar fortalte hun på et webinar, ud- budt af Dansk Betonforening, at det i forbindelse med betonreparationer ikke kun handler om materialesammensætning, men også om teknikker. Et eksempel på det finder vi på Holbæk Seminarium, hvis oprindelige bygning fra 1965 er et stort, fredet betonbygværk.

- Rundt om bygningen har vi en terrasse af støbte betonfliser med frilagte sten. Vi kan se, at man har støbt nye fliser til erstatning for nogle af de originale. De nye fliser ligger godt, har de rigtige dimensioner og mørtlen rammer farvetonen på de originale fliser. Men overfladen er udført forkert, siger Sanne Spile.

Hun fortæller, de originale fliser er støbt i en form, der er smurt med en retarder i bun- den. Flisernes overflade peger dermed nedad mod retarderen, der forsinker betonens hærd- ning. Det betyder, at når man vender formen rundt og tager flisen ud, kan man skrabe eller spule overfladen, fordi betonen her stadig er blød.

- Det er lykkedes på de originale fliser med de frilagte sten. På de nye fliser ser det ud som om, man har trykket stenene ned i mørtlen. Så materialesammensætningen ser fin ud, men teknikken er forkert, siger Sanne Spile.

FLERE FREDEDE

Ud af de omkring 7.000 fredede bygninger i Danmark, er der minimum 250, hvor beton udgør en betydelig del af byggeriet. Sanne Spile er ikke i tvivl om, at det tal kun kommer til at vokse i de kommende år.

- Man skal kunne vurdere, om et bygnings- værk er kulturarv, før det kan fredes. Derfor skal det i reglen være minimum være 50 år gammelt. Den alder har 1960’ernes byggeri netop nået, og 1970’ernes mange betonbygge- rier vil nå den alder i de kommende år. Blandt andet derfor er jeg helt sikker på, at vi kommer til at se mange flere fredede betonbygværker.

Holbæk Seminarium fra 1965 er et af arkitekten Gehrdt Bornebuschs ho- vedværker. Betonbygvær- ket blev fredet i 2010.

Skrevet af:

Kim Sejr, Jan Pasternak og Thomas Møller

Relateret indhold