05.02.21 Nyheder

BETON I DEN EKSKLUSIVE LIGA

Punkthuse med fodfæste i Øresund og bygningskroppe med industrihistoriske referencer. Det er både betons bygge­ tekniske og æstetiske potentialer, der er i spil ved opførelsen af Danmarks mest eksklusive lejlighedsbyggerier på Tuborg Strandeng nord for København

David Larsen

De nederste altaner er typisk lavet med filigrandæk, som man har støbt beton ovenpå. De øvrige altaner er elementer, udført i højstyrkebeton med fiber.

Kysthusenes eksklusivitet understreges i opgangene, hvor trapperne er lavet i terrazzo både på overog undersiden.

To spektakulære boligprojekter er under opførelse i Gentofte Kommune. Det drejer sig om Kysthus 1 og 2 samt Bakkedraget, der begge har Danica Ejendomsselskab som bygherre.

De skulpturelle byggerier midt i bynære naturomgivelser kommer til at rumme prestigefyldte liebhaverlejligheder i en liga, der ikke tidligere har været udbudt til salg eller leje på dansk grund. Bygningerne er tegnet af det internationalt anerkendte arkitektfirma Lundgaard & Tranberg.

BETONHAMMER

Kysthus 1 og 2 opføres helt ude på pynten af Tuborg Havn, hvor de som klippeformationer vokser op af havet. Kysthus 1 er formgivet som et tårn i 12 etager, mens Kysthus 2 består af to punkthuse, hvor det ene er i seks etager, og det andet er i fire etager.

Mens det er muligt at gå rundt om Kysthus 1, kommer to af gavlene på Kysthus 2 til at ligge direkte mod vandet. Det vil sige, at bølgerne kommer til at slå ind på de teglsten, der skal beklæde betonelementerne.
Der er etableret en spuns rundt om hele byggeriet, og uden på den har man påstøbt en armeret betonvæg for at beskytte spunsen.
Det minder faktisk mere om en havnekonstruktion, end det minder om et byggeri, siger produktionsleder Rasmus Truelsen fra NCC Danmark, der er totalentreprenør på Kysthus 1 og 2.
Under arbejdet inddæmmede man området og sænkede vandstanden. Den armerede beton blev støbt uden på spunsen helt ned til havbunden halvanden meter under vandoverfladen.

Betonvæggen har en tykkelse, der varierer mellem 15 og 45 cm. Det er en meget kraftig påforing, og derfor har jeg tilladt mig at kalde det en betonhammer, siger Rasmus Truelsen.

IN-SITU OG ELEMENTER

I Danmark findes der ikke mange bygninger, der står i vandet. Det har da også været en udfordring at skabe et vandtæt byggeri, som kan modstå de store kræfter, der kan komme fra vind, vand og isskruninger i Svanemøllebugten.

Bundpladerne i Kysthusene er udført i stærkt armeret in-situ beton, og det samme gælder de fleste vægge under terræn.

"In-situ bliver mere tæt, end elementer gør. Med elementer får man samlinger, der kan være skrøbelige i forhold til vandindtrængning. Derfor er det helt naturligt, at alle de overflader i Kysthus 2, der har direkte kontakt til vand, er in-situ vægge," siger Rasmus Truelsen.

Derudover er det relativt få ting, der er lavet i

in-situ. En af dem er vandtrapperne foran Kysthus 2, der efterfølgende vil blive beklædt med træ.

Så snart vi bevæger os over terræn, har vi betonelementer i alle genrer. CRH Concrete har leveret vægelementer og de fleste søjler. Boligbeton har leveret huldæk, mens filigrandæk er fra PL Beton. Altan-elementer i højstyrkebeton er leveret af Hi-Con, og endelig har vi fået støbt en masse kantbjælker hos Pekabex, der er en polsk elementleverandør, forklarer Rasmus Truelsen.

FUGEARMERING

Der er leveret 500 betonbjælker til byggeriet. Det er relativt mange, men de er nødvendiggjort af de store vinduespartier. Bjælkerne ligger i etageadskillelserne mellem vinduespartierne, og de udgør cirka 80 procent af kantbåndet mellem etagerne. De resterende 20 procent er støbt.

Store dele af den fugearmering, der traditionelt ligger mellem huldækkene og stabiliserer bygningen, har vi her valgt at forbinde med og indbygge i kantbjælkerne, forklarer Rasmus Truelsen.

IKKE I SAMME KOTE

Lejlighederne i Kysthusene bliver sammenlignet med enkeltstående villaer, der er stablet oven på hinanden. De er meget store, og man har valgt at lægge alle installationer i gulvene.

Det har givet mange niveauspring i lejlighederne. De indvendige trapper gør kun boligerne endnu mere eksklusive, men niveauspringene er en udfordring i et elementbyggeri, hvor elementerne normalt har underkant i samme kote. Det er ikke tilfældet på det her byggeri, siger Rasmus Truelsen.

Han fortæller, at idéen om at placere villaer oven på hinanden med mulighed for individuel indretning har betydet, at det på hver ny etage nærmest var som at starte forfra.

Det gør det til et meget kompliceret projekt.

Det har det også været for vores elementleverandører, som har haft gang i 3D-modellen og været i dialog med rådgivere for til tider overhovedet at kunne finde hoved og hale i, hvordan etagerne skulle se ud. Det gør det ikke nemmere, at flere installationer og udsparinger til installationer, som er integreret i elementerne, har siddet i forskellige koter på grund af de mange niveauspring i boligerne. Så det har været en udfordring at få det hele til at gå op, siger Rasmus Truelsen.

Kysthus 2 kommer til at stå med dele af soklen ude i Svanemøllebugten. In-situ støbte gulve og vægge skal holde bygningen tæt, og den sorte membran er en ekstra sikring. Det hele beklædes med murværk.

ÆSTETIK I BETON

I de bakkede enge bag Kysthusene er Danica Ejendomme i færd med at opføre Bakkedraget med 124 unikke lejeboliger i to længer og igen med NCC Danmark som totalentreprenør.

Her har betonen ikke kun en funktion, men er også et vigtigt element i byggeriets arkitektoniske udtryk. Der bliver arbejdet med betons æstetiske potentiale både i de tværgående kantbånd ved etageadskillelserne og i ejendommenes robuste indgangsportaler. Det rå look refererer til områdets industrielle fortid med bryggerivirksomhed, ligesom kantbåndene tilføjer et urbant udtryk til bygningskroppene, der forsigtigt fletter sig ind i Hellerups gamle boligbebyggelse fra 1930’erne.

Vi anvender listeforskallet beton, der er udført med smalle lister. På den måde får vi en stoflighed i betonen fremfor et glat og mere anonymt udtryk, siger projektleder og bygherrerådgiver Peter Rünitz Andersen fra Cowi.

Det udtryk gentages i en mere grålig beton ved nedkørslen til byggeriets parkeringskælder. Her finder man den samme listeforskalling i nedkørslens vægge. De er ligesom byggeriets indgangsportaler og tværgående kantbånd leveret som elementer til byggepladsen, mens nedkørselsrampen til parkeringskælderen er støbt in-situ.

 

Skrevet af:

Kim Sejr, Jan Pasternak og Thomas Møller

Relateret indhold