FOLDET MELLEMBYGNING I SYNLIG BETON

Det gamle godsbaneanlæg i Aarhus er blevet indrettet til kulturelt produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur. Visionen med det nye kulturproduktionscenter har været at skabe rammer, som stimulerer et tværkunstnerisk samarbejde mellem kunstarter, erhverv og uddannelser.

Ved omdannelsen er der lagt vægt på at bevare områdets industriarkitektoniske spor og samtidig tilføre området noget nyt, der spiller op mod de historiske rammer. I den nye bygning er sale og auditorier i større skala samlet under en stor, spektakulær og skulpturel tagflade, der udefra fungerer som en rampe, da den starter fra foden af bygningen og opad.
Den skrå flade er funktionel og beregnet til at bevæge sig på, herunder med elementer, hvor det er muligt at sidde. Dermed bliver taget en del af et lille byrum, der er skabt udenfor mellem de to hovedbygninger og den nye mellembygning. Det er dermed det store tag mellem de to eksisterende godsbanehaller og banegravens rum, som skaber et nyt og helt anderledes arkitektonisk udtryk. Meget anderledes.

FOLDET TAG

Den skarpt vinklede tagflade er således en basal del af hele projektet og tager sit udgangspunkt inde i bygningen, hvor en del af rummet domineres af det vinklede tag.

Ja, der er faktisk tale om en foldning af taget, som giver nogle meget skarpe vinkler to steder i rummet og det er tænkt ind helt fra starten. De to oprindelige sidebygninger har nemlig nogle meget vandrette linier og målet var at skabe en ny mellembygning, der både spillede sammen med de gamle bygninger og samtidig signalerede noget helt nyt, fortæller arkitekt Finn Andersen, partner i arkitektfirmaet E+N Arkitektur, der i samarbejde med arkitektfirmaet 3XN stod for omdannelsen af Godsbanen.
Rummet fremstår meget råt med synligt beton, hvor man meget tydeligt kan se udtrykket fra forskalling efter det in-situ støbte tag. I den midterste del af rummet er der placeret runde søjler, og store, kegleformede skakte bringer en del dagslys ind i rummet. I rummet er opført to kuber i betonelementer der rummer lokaler til musik og teater.
De to historiske sidebygninger (godshaller) er opført i tegl og beton, og den nye bygning afsluttes mod disse bygninger med vægge udført i cementspånplader.

HVEM ER DEN BETONHJERNE

Et af de steder er der fræset et relief ind i den rå betonvæg med forskellige sætninger. Det gælder for eksempel ”Hvem er den betonhjerne?” som man må sige har en reference til bygningen. Det er kunstneren Jytte Høy, der har været på spil med sentenser der er laserskårede og malet. Men der er også andre ord og sætninger som for eksempel ”Stopklods” eller ”Der er tankegods i sigtelinien fra rangerterrænnet”, som giver god mening, når man lige får dem associeret til stedet hvor man befinder sig. Tilsammen udgør ordene på Godsbanens vægge værket Bane-fabel, som fortæller en historie om stedet.