Denne artikel er skrevet af
Vi har brug for dem, de unge. Men hvordan er det at være ung i betonbranchen? Læs hvad nogle af branchens yngre medarbejdere siger om alt det, de godt kan lide ved branchen, og hvad der – eventuelt – kan forbedres.
Patrick Søderdahl Jørgensen, 23 år, blandemester hos IBF i Mørkøv på Sjælland
Da jeg gik ud af gymnasiet i 2018, ville jeg gerne prøve lidt forskelligt på arbejdsmarkedet. Jeg kendte betonbranchen, fordi min far har arbejdet i IBF i 35 år. Mit indtryk var, at han havde et godt arbejdsliv. Han kom altid hjem og var glad, og det var sjovt, når vi kørte rundt i landet, og han viste, hvad han havde leveret til beton til. Jeg har altid tænkt, at det må være fedt, at man kan se, hvad man har været med til. Fx havde min far leveret beton til Amalienborg, det var jo sjovt at høre om.
Jeg startede hos IBF som pladsmand, og efter få måneder syntes de, jeg skulle blande beton. Så kunne jeg tage over, og jeg kom også lidt mere ind på kontoret og blev sat ind i tingene. Det gjorde det nemmere, at jeg havde været pladsmand, og havde set hvordan det hele hang sammen og kendte de mange typer af beton. Jeg fik virkelig god oplæring af nogle af de erfarne kolleger.
Det dejlige ved betonbranchen er, at der er åbenhed over for udvikling og afvekslende arbejdsopgaver. Et år efter, jeg startede i IBF, tog jeg lastbilkørekort på aftenkursus. Det foreslog jeg selv, fordi mit arbejde er mere afvekslende, når jeg kan hjælpe til mange steder. Til efteråret skal jeg på betonmagerkursus hos AMU Nordjylland. Og jeg har besluttet mig for at læse erhvervsøkonomi til august, så fra da af får jeg fri hver torsdag. Ledelse er mit mål i sidste ende, og jeg kan godt lide en hverdag, hvor det kører med 110 i timen. I betonbranchen er der nye udfordringer hver dag.
Hvis jeg skal sige noget mindre godt, så er det nok, at man ikke altid kan få fri, hvis der er travlt. Det kan blive sent, inden man kommer hjem. Man skal være opmærksom på, at det ikke er særligt familievenligt. Måske er det groet lidt fast, at sådan var det i gamle dage, men mændene skal også være med til at passe børn nu, og det er ikke alle, der synes, at det er sjovt med lange dage.
For at få flere unge ind, skal man være bedre til at fortælle, hvad der foregår inden for murene fx om det store fokus på bæredygtighed i branchen. Det ville gøre branchen mere attraktiv. Hvis jeg ikke havde familie i betonbranchen og boede lige ved siden af, så havde jeg aldrig tænkt over det her som en mulig karrierevej. Men branchen er attraktiv for unge, fordi du tjener mere end i supermarkedet, og der er gode muligheder for at blive hængende. Der er mange veje, og beton er ikke bare en grå masse, der kommer ud af en betonkanon.
Det er ærgerligt, at skolesystemet kun tænker på, at man skal blive boglig, for vi har brug for beton. Jeg synes, branchen skal være mere synlig på sociale medier og i uddannelsesguiden og på de hjemmesider, man orienterer sig i, når man overvejer karrierevej. Og så skal branchen ud med budskabet om, at man ikke behøver en lang uddannelse for at komme i gang. I betonbranchen behøver du ikke på skolebænken i tre år, før du kan bruges til noget.
Jeg har et kodeks om, at jeg gerne vil lære noget nyt hele tiden, og det synes jeg, man kan her. Jeg har fået et kæmpestort ansvar i betonbranchen, som man ikke får andre steder. Jeg har ikke låst mig fast på, om det er her, jeg skal være, men ingen dage er ens, og erfaring fylder godt på cv’et.
