05.08.21 Nyheder

UDFORDRENDE BETONBAKKER PÅ KAREN BLIXENS PLADS

Denne artikel er skrevet af

Fabriksbetonforeningen

Nyt fra Fabriksbetonforeningen.

Karen Blixens Plads, vinder af In-Situ Prisen 2021, fremstår som blødt bakket betonland- skab i Ørestaden. Opgaven lød på at sikre plads til tusindvis af cykler og samtidig skabe et rekreativt byrum – hvor betonbakkerne giver beboere og studerende mulighed for ophold i læ for Amagervinden, og hvor hulrummene inden i bakkerne sørger for ly til cykelparkering.

Opbygning af bakke undervejs

NCC

Støbning af bakke

Den flotte – og nu også prisbelønnede ­ plads på hele 20.000 m2 spækket med bløde betonbakker skulle vise sig at strække betonens muligheder til det yderste. Et tæt samarbejde og rettidig regulering blev løsningen for DK Beton, som stod for betonleverancen, og NCC Danmark, som stod for beton­ entreprisen.
”De bløde bakker har i høj grad udfordret vores arbejde og in­situ­ betonens muligheder,” siger Kim Høy­ berg, kvalitetskonsulent i DK Beton, som havde ekstra mandskab og en labo­ ratorievogn på pladsen under hele forløbet for at kunne teste betonen, inden den kom i pumpen. ”En nødvendighed når der er så høje krav til betonen,” understreger kvalitetskonsulenten.
Betonleverancen lød på 600 til 800 kubikmeter hvid fabriksbeton med hvid tilslag, som skulle støbes på armerede kupler. DK Beton prøvestøbte blandin­ ger og overvågede afbinding og konsi­ stens i samarbejde med NCC.
”Sætmålet, som udtrykker betonens konsistens, må svinge plus/minus 30 mm, og det har været en ekstra udfordring på denne type beton, så vi har haft ekstra mandskab til at overvåge konsistensen. Det har været svært at styre, men det lykkedes,” siger Kim Høyberg.
DK Beton afprøvede betonen ”hjemmefra”, inden den blev transporteret til Karen Blixens Plads ca. 15 minutters kørsel fra fabrikken ved Prøvestenen. Herefter regulerede man be­ tonen løbende, efterhånden som NCC lagde den ud på bakkerne, og man kun­ ne vurdere, om konsistens og afbinding skulle justeres.

DOBBELT SÅ MEGET MANDSKAB

Ligesom hos DK Beton krævede det komplicerede betonprojekt også mere mandskab hos NCC. Faktisk mere end dobbelt mandskab sammenlignet med fx gulvstøbning, og derfor var man nødt til at trække folk over fra andre projek­ ter, mens støbningerne stod på. Det fortæller Bjarki Finnbogason, som er områdedirektør for beton­ og anlægs­ projekter i NCC.
”Selve det at lægge betonen ud tog 18 timer pr kuppel, hvor et hold på 22 medarbejdere arbejdede uafbrudt. Den slags arbejde er tungt og udpræget ma­ nuelt. Når først betonen er kommet ud af pumpen, vil den rigtigt gerne
løbe nedad, så en af udfordringerne, som vi har arbejdet tæt sammen med DK Beton om, var i høj grad at sikre den rette konsistens på betonen. Det handlede om at undgå at skulle skovle alt for meget beton op på kuplen igen,
og samtidig må betonen jo ikke være for stiv til at blive bearbejdet. Beton er et tungt materiale at skovle og manipule­ re, virkelig tungt.”

Opbygning af forskalling på bakke

Foto: NCC

NØDVENDIGT MED DIGITALISERET ARBEJDSMETODE

Forskalling og armering blev model­ leret i 3D, og ifølge NCCs arbejdsleder på projektet, Michael Madsen, ville projektet ikke kunne lade sig gøre uden det digitale.
”Når vi fik tegninger fra ingeniørerne og arkitekterne, arbejdede vi videre med dem i 3D for at skabe geometrier, som kunne formidles til håndværkerne, som derefter fik dem på en tablet. Fx kunne vi på 3D­modellerne vise, hvor armeringen stødte ind i hinanden, hvilket var en stor fordel.” Også til forskalling var den digitale arbejdsmetode afgørende. Her brugte man 3D til at sikre formen på pladerne.
”Der er brugt 406 plader til hver kuppel, og fra starten er alle pladerne jo flade, så tegningerne i 3D skulle rettes ud til 2D for at vise, hvordan pla­ derne skulle skæres ud, så geometrien passede, når de blev sat op og buet igen. Det var et puslespil,” siger han og tilføjer, at pladerne er de felter eller det mønster, man kan se indvendigt i kup­ len, hvor cyklerne parkeres.

GODT SAMARBEJDE AFGØRENDE

NCC og DK Beton er enige om, at betonarbejdet på Karen Blixens har været en udfordring.
”Det var meget udfordrende med pres på fra alle sider i forhold til tidsfrister og arkitekternes høje ambitioner. Og så økonomien der selvfølgelig skulle overholdes. Samtidig var der ingen at spørge til råds, for ingen hav­ de prøvet at arbejde med beton på den måde før,” siger Bjarki Finnbogason og understreger, at det har været en kæmpe fordel, at NCC har samarbej­ det med DK Beton på forskellige byggerier gennem mange år.
”Vores samarbejde med DK Beton har været smidigt og effektivt,” siger områdedirektøren, som bakkes op af Michael Madsen: ”Da vi stod i det, var det måske lige udfordrende nok, men nu er vi meget stolte. Både af projektet i sig selv og af at have vundet In­Situ Prisen for det. Vores håndværkere har taget godt imod opgaven, de har synes, det har været spændende, og de har gjort en kæmpe indsats. Vi er alle sam­ men super stolte.”
Også hos DK Beton er man tilfreds med både samarbejde og resultat. ”Det har været spændende, svært og lærerigt. Vi er rigtigt glade for resultatet,” siger Kim Høyberg. Niels Søndergaard, administrerende direktør i DK Beton, supplerer:
”Denne opgave understreger jo netop, hvor vigtigt det er, at vi kan samarbejde leverandør og entreprenør. Beton er et levende materiale, som kræver rettidig omhu for, at det kan lykkes. Har vi det, kan man til gengæld lave flot og spændende byggeri, som Karen Blixens Plads er et udtryk for. Så herfra stort tak for samarbejdet,” siger han.

Birgitte Theresia Henriksen
Skrevet af:

Birgitte Theresia Henriksen

Relateret indhold